Lejemålet:
Lejrpladsarealerne kan lejes året rundt af alle. Lejemålet omfatter overnatningsafgift, toiletfaciliteter og rafter
Priser:
Spejdere:
25 kr. pr. dag pr. spejder (Bemærk at prisen pr. overnatning på en sommerlejr er 50 kr.)
Andre:
50 kr. pr. dag pr. person
Lejrpladsarealet:
Lejrpladsarealet omfatter IKKE græsplænen ved Møllen og Teltet.
På området findes 3 sheltere som frit kan benyttes. Dette skal dog aftales med kontoret inden lejemålet påbegyndes. Derudover findes en Pavillon som ligeledes frit kan benyttes mod forudgående aftale. I Pavillonen findes et fast bålsted.
Der er ikke strøm på lejrpladsarealet.
Rafter:
Rafterne, der er inkluderet i lejemålet, ligger sorteret efter længder i Tømmergården. Alle rafter er mærket med en farvekode i enderne som indikerer længden. Det er naturligvis ikke tilladt at save i rafterne.
Toiletter:
Om sommeren (1. april - 1. december) forefindes 12 stk. træk og slip toiletter samt 6 stk. brusere (2 kr. for varmt vand).
Om vinteren (1. december - 1. april) forefindes 4 stk. træk og slip toiletter samt 4 stk. brusere (2 kr. for varmt vand).
Bål og brænde:
Ønsker man at tænde bål kan man mod forudgående aftale benytte bålstedet i Pavillonen eller uden for Møllehjulet (hvis Møllehjulet ikke er lejet ud). Der er også mulighed for at lave et bålsted på lejrpladserne. Bålsteder skal være minimum 1,5x1,5 m og være forsynet med bålbander. Til bålbander anvendes brænde fra brændeskuret. Husk altid at have vand i nærheden af et bålsted.
Brændet er skåret op i 1 m stykker. I skal således selv medbringe det fornødne værktøj til savning og kløvning.
Udlejer, Drejerne:
Spejdercentret Assenbækmølle
Centerkontoret
Postboks 4
6701 Esbjerg
Tlf : 70 23 70 83
mail:
mail@assenbaek.dk
:: Udlejning :: Møllehjulet :: Lejrpladser :: Klatrevæg :: Møllen :: Teltet :: Kalender ::