I weekenden var mange af Drejerne samlet på Spejdercentret Assenbækmølle for at holde vores årlige generalforsamling, som vi kan Centersamling. Selve Centersamlingen blev afholdt fredag aften og alt gik som det skulle, vi fik valgt en ny Centerleder og der blev lagt mange planer for det næste år.
Vores nye Centerleder hedder Silas og har været med i Drejerstaben flere år – Tillykke til ham. Den resterende bestyrelse, eller Lejrledelse som det hedder på Assenbæk, ser derfor nu således ud:
Centerleder: Silas
Økonomiansvarlig: Anders
Sekretær/udlejer: Rasmus
2 medlemmer yderligere medlemmer: Svend og Mathias
Resten af weekenden hyggede vi os med at få malet Drejerhytten og lørdag aften fik vi besøg af foreningen ”Assenbæks Venner” som arrangere fællesspisning for alle med interesse for Assenbækmølle.