
På Assenbæk holder vi hvert år 3 sommerlejre, de ligger typisk i uge 27 + 28 + 31. Vi kalder dem 1., 2. og 3. sommerlejr. På vores sommerlejre har vi gang i alle vores aktiviteter og det er virkelig årets højdepunkt. Vi kan nemlig bedst lide at have vores marker fyldt med glade spejdere.
Sommerlejr på Spejdercentret Assenbækmølle giver jer en enestående chance for at møde spejdere fra de 3 korps, DDS-, DGP- og KFUM- spejderne.
Spejdercentret har mange gode faciliteter, som vi flittigt bruger på vores sommerlejre til aktiviteter. Aktiviteterne strækker sig over alt lige fra madlavning til håndværk, gøgl og fysisk krævende aktiviteter som hike, klatrevæg og søslag. Alle vores aktiviteter er selvfølgelig bemandede af Drejere, der står for instruktion og stemning. Vi sørger altid for at udvikle vores aktiviteter og at byde på nogle nyskabelser.
Vi ses til sommer!
Prisen pr. overnatning er 65 kr. pr. spejder, inkl. aktiviteter*
*Bortset fra Sightseeing: 185 kr. pr. deltager
Vi har i 2022 sommerlejr i
uge 27, (2. juli til 9. juli)
Grundet Spejdernes Lejr har vi kun én uges sommerlejr i 2022.
Vores lejre går som sådan fra lørdag til lørdag, men det kan også lade sig gøre at ankomme og afrejse de dage det passer jer bedst inden for disse tidsrammer. Lejrene åbner lørdag kl 14, og lukker lørdag kl. 12 de angivne dage.
I kan finde detaljerede informationer om vores aktiviteter og faciliteter i lige her på siden.
Derudover kan du få svar på en række praktiske spørgsmål omkring en sommerlejr på centret. Er der noget du ikke kan finde svar på, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.
Spejdercentret Assenbækmølle
Centerkontoret
Assenbækvej 1
6862 Tistrup
Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.
Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.
Tak for din forståelse.
(Ikke anbefalet)